Sikkerhed er højeste prioritet i entreprenørmaskinerne fra Cat
arrow_backTil oversigten2. april 2024 | Zeppelin Danmark A/S
I alle maskiner fra Cat er sikkerhed og komfort tænkt med ind i designet og opbygningen af maskinen.
Det gælder naturligvis også for denne Cat 336 gravemaskine.
– Vi ved, at det at arbejde med fx gravemaskiner på projekter i byerne ofte kan være forbundet med forskellige risici. Maskinførerne og dem omkring maskinen udsættes for tungt udstyr, køretøjer i hurtig bevægelse og trafik, som ofte kan skabe usikre forhold, hvis man er uopmærksom. Derfor er sikkerhed topprioritet hos os, og her kan maskinernes teknologier hjælpe, siger instruktør Dan Grosser, Zeppelin Construction.
Teknologier, der højner sikkerheden, er standard. Gravemaskinen er fx udstyret med et 360 graders Bird View kamera, der viser særdeles skarpe billeder i monitoren samt med de såkaldte ”Ease of Use” teknologier, som hjælper maskinføreren med fx højde- og krøjestop inden for fastsatte værdier.
– Det betyder, at maskinen ikke kan overskride de fastsatte grænser og dermed undgår maskinføreren fx at svinge ud på en cykelsti eller et fortov, siger Dan Grosser.
– Når man krøjer rundt og biler kommer bagfra, så betyder det meget for sikkerheden, at der er gode oversigtforhold og nogle gode spejle og kameraer, der kan hjælpe en. Man ser meget på den store skærm, siger Kurt Sørensen.
Han kommer fra en ældre maskine uden så mange hjælpefunktioner og var et smut forbi Zeppelins democenter i Skejby inden levering af maskinen.
– Der er mange nye ting, man lige skal vænne sig til, men den er dejlig at køre med. Sådan lyder det fra Kurt Sørensen efter at have kørt nogle få dage i sin nye Cat 336 gravemaskine. Kurt Sørensen har over 40 års erfaring som maskinfører. De seneste to år hos Gustav H. Christensen i Herning, som netop har indkøbt denne nye Cat gravemaskine med mange værdifulde teknologier.
– Så ja, det er et stort spring at skulle sætte sig ind i maskinen med de mange nye funktioner, siger Kurt Sørensen.
– Jeg ville godt nok have stået på bar bund, hvis ikke først jeg havde fået en grundig introduktion af Dan (Instruktør, Dan Grosser, red.). Der er mange ting, man skal huske, men meget af det sidder alligevel fast, siger Kurt Sørensen.