"Brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører har valgt at indgå i et samarbejde som besøgsambassadør for E&H for at bidrage med relevant brancheviden og for at skabe opmærksomhed omkring E&H-messen i foreningens netværk. Samarbejdet er desuden indgået med henblik på at skabe nye relationer og udvide netværket samt for at synliggøre DM&E overfor foreningens medlemmer inden for entreprenørområdet.”