E&H - Entreprenør og Håndværk - er Danmarks største fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen. Messen arrangeres i et samarbejde mellem Maskinleverandørerne og MCH Messecenter Herning.
Foruden de bedste muligheder for kundepleje og etablering af nye forretningsrelationer, tilbyder E&H dig de bedste muligheder for maskindemonstrationer. E&H lader maskinerne tale og vise, hvad de virkelig dur til, når der bliver tændt for motorerne på det store arbejdende messeområde udendørs ved MCH Outdoor Arena.
Her er alle muligheder til stede for præsentation af de nyeste maskiner og den nyeste teknologi til gravning, knusning og jordflytning på det store udstillingsområde. På messen findes desuden gravemaskiner, læssemaskiner, knusere og sorteringsanlæg, kraner, byggepladsindretning, vejmateriel, værktøj, laserudstyr, tilbehør og meget mere.
Messen afholdes i MCH Messecenter Herning for 5. gang i dagene 13.-15. juni 2024.
"Det, der gør E&H helt specielt, er, at der bliver knust, sorteret, læsset, neddelt og kørt væk med de færdigvarer, maskinerne laver, mens messen står på. Det er det, de danske kunder vil have. De vil se, hvad maskinerne kan præstere. – Den tid, hvor de står pæne og nypolerede på en græsplæne, er endegyldigt forbi. Hos Aksel Benzin A/S glæder vi os rigtig meget til at optræde på E&H18 sammen med vores store stjerner af knuse-, sortere-, neddelings- og opstakkeranlæg."