NDI Group
NDI Group dækker over en række søsterselskaber, der aldrig står stille. Til Agromek kan du møde hele fire af disse virksomheder, nemlig J.A.K. Workwear, Super Dæk Service, Flex1One og grossistforretningen, NDI.
Fælles for alle er, at vi vil være branchens bedste. På hver vores måde tilbyder vi services og produkter fra absolut højeste hylde til et hav af forskellige virksomhedstyper – også de, der er relateret til landbruget.
Mangler din virksomhed det helt rette arbejdstøj, hvor funktionalitet, komfort og design går op i en højere enhed, så er J.A.K. en leverandør for dig.
Har du dit eget landbrug, og vægter du god faglighed og et stort udvalg, når du skal finde den helt rette dæk- og fælgløsning til dine maskiner, kan du med fordel tage en snak med Super Dæk Service. Foruden gode produkter, og masser af viden, tilbydes også landsdækkende 24/7 Breakdown Service, så dit landbrug holdes køreklar – altid.
Har du brug for det rette udstyr til værkstedet, står Flex1One klar med løsninger inden for autolifte, værkstedsudstyr og inventar. Her finder du udstyr, der kan være med til at skabe de rette rammer for arbejdet på værkstedet.
NDI er den største leverandør af dæk og fælge for virksomheder, der handler engros, på det danske marked. Her kan de største landmænd, maskinstationer, entreprenører o.l. vælge frit fra hylder med et hav at størrelser og specifikationer inden for bl.a. landbrugsdæk. Desuden tilbyder vores smed specialfremstillede fælgløsninger, der kan imødekomme langt de fleste behov, hvad end det er kartofler, korn eller noget helt andet, der dyrkes på markerne.
Vi glæder os helt vildt til at møde dig på Agromek!
Virksomhedsprofiler samt interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra E&H - Entreprenør og Håndværk.
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.











